Monastir er en interessant og meget stolt by, typisk tunesisk med spændende historie og mange traditioner. Det var her landets første præsident blev født, og nu ligger begravet i det flotte mausoleum, der er et besøg værd. Denne afslappende ferieby omgives af den mægtige bymur. Indenfor bymuren kan man handle alverdens ting og sager som f.eks. krydderier, lædervarer, håndknyttede tæpper og meget mere.
Den gamle fæstning, Ribat'en er stadig velbevaret, og man kan besøge denne og helt fornemme historiens vingeslag, nyde udsigten over byen og den forholdsvis nyerer byggede marina.
I Monastir er fiskeri en vigtig indtægtskilde, så man vil kunne se de mange fiskere komme ind i deres farverige fiskekuttere til den gamle havn, hvor der også findes lokale fiskerestauranter, der absolut er et besøg værd.